Årsrapport - analog eller digital
De sidste mange år har mange virksomheder valgt kun at udgive deres årsrapporter digitalt og helt droppet den trykte udgave. Det er en fin løsning, og det er både økonomisk og miljømæssigt fornuftigt. Men i en verden af uendelige skærme, ønsker vi mere end nogensinde før, taktile interaktioner. Og trenden er også, at virksomheder igen vælger de trykte medier til.
Og jeg kan sagtens forstå det! Specielt nu hvor vi alle er meget mere hjemme og har mere tid til at fordybe os. Når vi sidder med et magasin eller en rapport i hånden bliver flere af vores sanser stimuleret og vi bliver mere modtagelige overfor budskabet. En undersøgelse viser, at vi husker ting på papir op til 70% bedre, end når vi læser på en skærm, hvor vi har tendens til at skimme teksten.
Men uanset om du skal have din årsrapport trykt eller ej, så har du brug for dygtige mennesker omkring dig for at få designprojektet i hus.
Design af årsrapporter er en specialiseret disciplin, hvor erfaring og teknisk forståelse er afgørende for at sikre en korrekt og rettidig aflevering. Processen rummer mange interne hensyn, og planlægning, datastruktur og versionsstyring skal være helt på plads for at undgå fejl i de sidste faser.
Samtidig skærper myndighederne kravene år for år. Virksomheder skal i dag indrapportere efter faste standarder, og som designer er det nødvendigt at kende kravene til blandt andet webtilgængelighed (WCAG) og ESEF-tagging af tabeller og nøgletal. Jeg arbejder løbende med iXBRL, strukturering af rapporter til digitale indberetningsformater og de tilhørende tekniske workflows, så kunderne får en løsning, der overholder alle formelle krav.
Jeg har i mange år udviklet og produceret både CSR-/ESG-rapporter og årsrapporter for større danske virksomheder. Det har givet mig en dyb, praktisk forståelse for hele processen — fra design og datastruktur til final assets, preflight og aflevering. Det er et område, jeg holder meget af, og hvor jeg har opbygget en specialistprofil.
Du kan finde konkrete råd i Tips og tricks, eller vi kan tage en kaffe og se, om jeg kan hjælpe med jeres næste rapportprojekt.